Knoglekirurgi på Katte

Knoglekirurgi er et af de fagområder Vejle Dyrehospital & Dyreklinik de sidste 10 år har udviklet større kompetence i at udføre.

Fagdyrlægerne i sygdomme hos hunde & katte : Per Nyvang Mariussen  og  Simon Grove Cert GP (SAS) har mange års erfaring med udførelse af orthopædkirurgiske operationer på hunde og katte.

Dyrlæge Jesper Ørsnes Christensen deltager meget ofte i operationerne. Dette med henblik på at også han kan tilegne sig gode kompetencer inden for dette veterinærfaglige område.

Det er vigtigt, at man har adgang til det korrekte udstyr og velindrettede moderne operationsstuer. Derudover skal der være en personalebesætning som er uddannet til at kunne assistere de opererende dyrlæger.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik  udfører mange forskellige former for knogleoperationer. Nogle med påsætning af metalplader, skruer, metal-cerclage m.v.

Andre operationsteknikker med placering af brudstabiliserende metalpinde på hver sin side af knoglebruddet. (Biologisk osteosyntese ved anvendelse af ekstern transcutan fiksation ( SK ESF ).

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik udfører ofte operationer for lidelsen patella luxation. Dette oftest på hunde, men katte kan også få lidelsen.Ved denne lidelse vil knæskallen glide ud af sit normale leje, hvilket kan medføre at dyrets knæ pludselig  låser.  Det kan i sådanne tilfælde være nødvendigt at flytte et knoglestykke på skinnebenets forkant. Derved korrigerer man knæsenernes længdegående retning, hvorefter dyret igen kan gå normalt. Andre gange er det tilstrækkeligt blot at foretage en kirurgisk fordybning af knæskallens glidefure samt en kirurgisk stramning af knæets løse ledbånd.

Postoperativt (efter operationen) er det vigtigt at have en personalestab som er uddannet til at tage sig kærligt af det opererede dyr.  Vore dyrlæger / veterinærsygeplejersker vil i forbindelsen med hjemsendelsen forklare, hvordan man skal forholde sig omkring dyrets genoptræning og terapi i øvrigt.

Mange katte ( og hunde ) har stor glæde af at vi giver dyrerne laser terapi efter operationen. Dette medfører generelt en langt hurtigere opheling.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik modtager også henvisninger fra andre dyrlæger. Efter endt behandling fortsætter efterbehandlingerne normalt hos klientens sædvanlige dyrlæge med mindre klienten/dyrlægen ønsker noget andet.

Vi står altid til rådighed for dyreejere i hele Vejle og omegn. Herunder Vejle Ø, Bredballe, Mølholm, Vinding, Urhøj, Søndermarken, Nørremarken, Fredericia, Horsens, Hedensted, Børkop, Kolding, Brejning, Jelling, Bredsten, Tørring, Daugård, Løsning. Ring gerne med henblik på forespørgsler vedrørende knoglekirurgi.

Alle hverdage : 8.00-17.00 :   75821600

Dyrlæge Simon Grove i gang med at operere på en kat med behov for knoglekirugi.
Dyrlæge Simon Grove undersøger tandsæt på kat fra Mølholm
Kærlig pleje efter kirurgi